Posted by: Torben | 14. oktober 2011

Refleksion

Refleksioner over min MIL blog

De overvejelser jeg havde forud for det, at anvende bloggen som et formidlings- og refleksionsværtøj over netop min daglige arbejdspraksis var, at jeg som udgangspunkt var skepsis overfor det. De tanker der optog mig, var om bloggen skulle være åben eller lukket. Hvad skulle jeg skrive om og med hvilket formål skulle jeg begynde at blogge?

Formålet med min blog?

Efter at have læst i E-læring på web 2.0 omkring blogs som læringsredskab blev jeg klogere omkring hvad for formål der generelt er for blogs og efterfølgende fastlagde jeg formålet med bloggen som værende liggende tæt op ad emnet  “Kobling af uddannelsens faglige emner og erfaringer/viden fra andre sammenhænge” (Dohn, 2009, s. 61), i det jeg inddrager konkrete praksiseksempler fra min hverdag for, at formidle den til mine medstuderende og undervisere.

Efter at have fået fastslået formålet med bloggen gennemsyrede dette efterfølgende mine valg omkring bloggen.

Åbenhed versus lukkethed?

Da jeg generelt går ind for åbenhed, men ikke ville “udlevere nogen” i forbindelse med mit arbejde (herunder specielt mig selv, da det igennem det at blogge jo er tydeligt, at det er bloggerens personlige holdning, der er i spil) havde jeg en del overvejelser om min blog skulle være åben eller lukket, igen fordi der ikke er nogen retningslinier i firmaet for det at blogge. Jeg valgte, at give det en chance og åbnede bloggen op for kommentarer, dog havde jeg “bloggen i snor” idet jeg skal godkende alle de kommentarer der kommer til min blog.

Dette har fungeret godt for mig og givet mig mulighed for, at svare på alle i den rækkefølge kommentarerne er kommet ind på min blog. Jeg har ikke fortrudt, at jeg “lukkede op” for kommentarerne og er glad for den livlige debat mine indlæg afstedkom 🙂

Designet

Generelt er WordPress blogs bygget ens op, en kolonne med brødtekst og en “værktøjskolonne” hvori man kan lukke og åbne for forskellige widgets. Dog kan designet se forskelligt ud, da det er let at ændre på det og dermed skabe sit eget udtryk. Man kan på den måde sige, at bloggen bliver en slags digitalt udtryk for bloggerens identitet.

Efter at have “bladret igennem utallige WordPress designs” stod valget imellem Quintus og Paperpunch designet, da disse designs var brede i formatet (ca 70-80 anslag).

Efter et stykke tid valgte jeg dog “Ocean Mist” designet ud fra, at jeg synes grafikken er roligt, farverne afdæmpede og generelt var designet for mig overskueligt. Herudover understøttede Ocean Mist designet også både iPad og iPhone formatet, hvilket var et krav for mig. herudover havde Ocean Mists 60 anslag i bredden.

Jeg konstruerede et stykke “header grafik” både i farver og i de afdæmpede blå nuancer (se farvebillede eksemplet herunder). Den afdæmpede udgave i de blå nuancer blev efter flere overvejelser valgt.

Alternativ header grafik til min blog - denne blev dog kasseret til fordel for den mere blå udgave

Dog skulle der arbejdes med designet da overskriften ikke helt ville som jeg ville…

Overskriften drillede

Jeg havde en del overvejelser med hensyn til overskriften i designet gående på, at den øverste overskrift virker for lille og uanselig i Ocean Mist temaet.
Dog opvejes den øverste overskrifts “usynlighed” ved, at når man scroller ned igennem den omvendte kronologi som de forskellige blogs fremkommer i, at træde tydligere frem da farven på overskriften er rød i alt den blå baggrund som Ocean Mist består af.

Tilpasning af bloggen på grund af overskriften

Ydermere valgte jeg efter et stykke tid at tilpasse Ocean Mist temaet i forhold til overskriften ved, at tilføje værktøjet “Category Cloud”. Ved at tilføje Category Cloud og benytte tags målrettet gjorde jeg det nemmere for målgruppen at overskue bloggen.

Video på bloggen

Jeg valgte, at indsætte diverse video stumper i diverse indlæg på bloggen bl.a. afstedkommet af Jeppe Busks anvendelse af samme på sin blog. Brug af video på bloggen har den fordel, at der både kommer “stemme og ansigt” på bloggen.

Keep it simple stupid!

Igennem hele blogprocessen har jeg været naget af, jeg har opdaget på min egen krop, at bloggen (for mig) ikke egner sig til lange indlæg (og ja jeg ved godt, at dette indlæg om refleksion er lang – men da refleksionen har været lang tid undervejs og er resultatet af “Thinking by Writing” (Nardi, mfl, 2004, s. 227), så kunne det ikke være anderledes ;-)).

De blogindlæg som var lange læste jeg ikke umiddelbart ført i det jeg først læste de blogindlæg som var tilpas saglige og og ikke alt for lange, og besvarede dem “nu og her” (dette gjorde sig ikke gældende på First Class, her var det tværtimod omvendt).

Efter at have reflekteret over hvorfor det forholder sig sådan tror jeg (udover tiden til at fordybe sig i indlægget), at det har noget med autencitet at gøre. Et alt for langt “akademiseret” blog indlæg kan miste den personlige udtryksform som jeg netop mener, at der er bloggens stærke side. Dette understøttes af det som én af respondenterne Katie observerede nemlig, at “Blogging is about yourself” (Nardi, mfl, 2004, s. 229).

Kan korte indlæg så bruges til refleksion?

Hvad betød det så for refleksionen, at blogindlæggene var korte? Til min overraskelse, opdagede jeg, at jeg igennem mine små blogindlæg var med til at give hurtige indspark til andres blogindlæg og derigennem understøtte eller modsige andres refleksioner på deres blog og det samme gjorde sig gældende på min blog.

Disse små “ping pong” som kommentarfeltet i bloggen gav mulighed for en “asynkron dialog” og såvel blogging som dialog kræver mennesker, der selv bygger relationer op og som synes det giver mening for dem at føre dialog – de små “ping pong” kommentarer var en “dialog form” der gav mening for mig og det var godt at opdage.

Overblikket bevares bedre i en blog end som på fx FirstClass (for mig)

Det med, at man kommenterer hinandens indlæg gør, at emnerne holdes inden for “samme område”, dette giver overblik og dermed er det nemt at følge historikken og det var noget jeg virkelig nød. Selvfølgelig kunne der godt opstå nogle “afarter” af de forskellige diskussioner – fx. fik vi ud af mit indlæg omkring “Hvilke læringspotentialer er der i en iPad“, oprettet en Wiki omkring iPad i undervisningen på Wikispaces.com – det bliver spændende, at følge dén wiki og se om den er levedygtig…! 🙂

Egner bloggen sig som et refleksions- og formidlingsværktøj?

I forhold til, hvorledes bloggen egner sig som et formidlings- og refleksionsværtøj i forhold til min daglige arbejdspraksis vil jeg afsluttende sige, ja det kan den i allerhøjeste grad, dog skal man have for øje, at kommentar delen og hermed den “asynkrone dialog” som nævnt ovenfor også er vigtig del af det at blogge.

Herudover er .com udgaven af WordPress forholdsvis nem at komme i gang med og vedligeholde, så alle kan deltage. Dette faktum er også et afgørende plus for at bloggen er et godt formidlingsværktøj.

Litteraturliste

  • Dohn, N. B. (2009). E-læring på web 2.0 (1. udg.). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
  • Nardi, B. A., Schiano, D. J., & Gumbrecht, M. (2004). Blogging as social activity, or, would you let 900 million people read your diary? Proceedings of the 2004 ACM conference on Computer supported cooperative work. ACM.
Reklamer
Posted by: Torben | 10. oktober 2011

webinar – learning & web 2.0 cases

Webinar om learning og web 2.0 cases – måske af interesse for nogen af os?

 

Posted by: Torben | 10. oktober 2011

Gratis arrangement om Creative Commons på Sjælland

Gratis arrangement om Creative Commons på Sjælland den 13 OKT 2011

Interessant, gratis arrangement om Creative Commons. Kunne måske være noget for jer derovre på øen? 🙂 Jeg kan ikke lige gennemskue om det lægger godt op til modul 2?

Creative Commons (CC) har været aktiv i Danmark i over 6 år. I al den tid har CC gjort en lettilgængelig licensstruktur tilgængelig, som gør det nemt at dele kreativt indhold, også på dansk. Vi bruger denne salon til at sætte fokus på to af de måske allervigtigste elementer i CCs arbejde, nemlig dels formidlingen til de nye generationer (bl.a. dem under uddannelse) og dels den aktive brugerinvolvering i CCs arbejde.

Der tages med denne salon konkret spadestik til at inddrage nuværende danske brugere – og kommende potentielle brugere – i den videre udvikling af Creative Commons i Danmark.

PROGRAM:

19.30 – Indledning: Hvad er Creative Commons og hvorfor er det vigtigt? (Henrik Chulu)

19.45 – Creative Commons globalt: Summit i Warsawa (Christian Villum, CC Danmark)

20.00 – Creative Commons udover licenserne (Jonas Öberg, CC Europe Regional Manager)

20.15 – Pause (15m)

20.30 – ‘Creative Commons for alle’, ny bog om CC i folkeskolen (v. forfatter Peter Leth, Lær-IT)

20.45 – Pause (15 min)

21.00 – Proces: Creative Commons Danmark fra uformelt netværk til praktisk fællesskab (Henrik Chulu)

Salonen foregår torsdag d. 13. oktober 2011 på Karrierebar i Kødbyen, København (Flæsketorvet 57-67, 1711 København V)

Det er gratis at deltage.

Mvh Torben Møller 🙂

MIL opgave med en konkret afsmitning på min arbejdspraksis

Afstedkommet  af den opgave vi fik på valgmodulet på MIL i foråret 2011, vil jeg her reflektere over hvad dén opgave havde af indvirkning på min arbejdspraksis efterfølgende.

Opgave på MIL

Selve opgaven lød: “Design et didaktisk koncept, der ved hjælp af quick response codes lægger op til udforskning af et tema med afsæt i DPU’s arkitekturhistorie. Målgruppen er en gruppe mil-studerende”.

Vi skrev en teoretisk opgave omkring bygningerne fra DPUs nazistiske fortid. Vi beskreve et løb rundt på DPU området styret af QR barcodes og med afsæt i DK/nazistisk arkitektur og hvad det efterfølgende gjorde ved ”fordanskningen” af DPU.

QR barcodes – hvad er det for noget?

Først lige lidt fakta omkring hvad en QR barcode er for noget. En QR eller Quick Response-kode er en to-dimensionel stregkode. Disse bruges ofte til at tilføje web links til en udskrevet side. Når du scanner en sådan QR barcode ved hjælp af et webkamera eller mobiltelefonens kamera, sender QR Readeren dig til et websted, en YouTube-video eller et andet web-indhold. QR barcoder er en nem måde at sende folk til et websted uden at skulle skrive en lang og snørklet URL.
QR barcoden herunder indeholder det lange link til min arbejdsplads: http://www.hjv.dk/Hjemmev%C3%A6rnsskolen/Sider/forside.aspx
QR barcoder kan også indeholde andre typer af information, såsom tekst, telefonnumre, et link eller en e-mail-adresse. Oprindeligt blev QR barcode teknologien skabt til sporing af dele i fremstillingsprocesser.
Se evt. en letforståelig forklaring på hvad QR barcodes er i ovenstående YouTube video

Okay – hvordan forbinder man så viden om QR barcode med daglig arbejdspraksis?

Materialet der henvises til i “Førstehjælpens A-B-C” af Forsvarets Sundhedstjeneste indeholder typisk en introduktion til førstehjælpsemnet og et billede af den førstehjælpsøvelse der er tale om.
Jeg fik den idé, at koble min viden om QR barcode sammen med “Førstehjælpens A-B-C” af Forsvarets Sundhedstjeneste. Reslutatet blev et “indstikshæfte” som fungerer som en støtte for læseren.
Materialet består af førstehjælpsvideoer (førstehjælpsvideoerne, har jeg sammen med en arbejdsgruppe planlagt, filmet og lagt ud på YouTube) som uddyber illustrationer/billederne i ”Førstehjælpens A-B-C”.
Det smarte er, at førstehjælpsvideoerne kan hentes ned på SmartPhones ved hjælp af den Quick Response barcode der er indsat yderst til højre i skemaerne. Det er ingen forudsætning, at man har en SmartPhone for at anvende materialet, idet der til hver QR barcode er tilført et direkte link til førstehjælpsvideoen (se illustration herunder), så man fra sin computer kan se den.
At dømme efter den respons jeg har modtaget fra vores kursister, så er implementeringen af QR barcodes i undervisningen en succes.
QR barcode link til "Førsthjælpens ABC"

QR barcodes andre steder?

Mulighederne med QR barcodes er mange, fx kan QR barcodes anvendes på:

  • Visitkort med barcodes
  • Reklametrøjer med QR barcodes
  • Museumsløb hvor der er ekstra info ved hjælp af QR codes
  • Google Maps – en lang URL bliver kort med QR barcodes

Har du kommentarer eller ser du andre muligheder med QR barcodes?

Udover ovenstående eksempler for inddragelse af QR barcodes i undervisningen, kan QR barcodes også anvendes konkret i undervisningen, har du eventuelt forslag til hvor det didaktisk kunne anvendes?

Mvh Torben Møller 🙂

Posted by: Torben | 8. oktober 2011

Everything is a remix

Foto af Andy Warhole

Alt bygger typisk på noget ældre

Musik, film, opfindelser, kunst…
Alt bygger typisk på noget ældre. Se filmene på denne side – en smule poppet men alligevel ganske interessant 🙂

http://www.everythingisaremix.info/

Jævnfør den diskussion som Helgi fik gang i på First Class konferencen omkring remix kompetencen, så fandt jeg ovenstående hjemmeside.

Så ja Helgi, jeg kan klart følge dig når du skriver følgende på First Class konference omkring udvikling af en remix kompetence:

“Men det er først nu jeg opdager at det er det store refleksive potetiale ved at have arbejdet på denne måde, der har været hovedårsagen til succesen…  :-)”

Mvh Torben Møller 🙂

Posted by: Torben | 6. oktober 2011

Hvilke læringspotentialer er der i en iPad?

iPad i undervisningen – hvor er vi på vej hen?

Jeg har i dag været til et spændende heldags arrangement på AAlborg Universitet, hvor der blev fokuseret på tablet-computing, herunder særligt på iPads potentiale for mobillæring.

Jeg var spændt på om seminariet ville kaste lys over spørgsmålet om, hvor vi egentlig er på vej hen og hvad den håndholdte touch-teknologi kommer til at betyde for læring i forskellige sammenhænge.

Efter at have reflekteret over dagens praksis har jeg fået følgende ud af dagen:

Jeg overværede nogle spændende forelæsninger bl.a:

iPads i specialundervisningen

Hanne Voldborg Andersen (tidligere MILer) fortalte om hvordan iPad/iPhone mediet kunne bruges til, at give børn med ADHD en bedre hverdag. Find mere information omkring Hanne Voldborg Andersens Masterprojekt omhandlende ADHD, inklusion og IKT.

Værdiskabelse på tablets

Cross Media Manager på Nordjyske, Carsten Worsøe afholdte en spændende forelæsning om hvad man som udvikler af indhold til iPad mediet skal overveje hvordan man skaber indhold af værdi for brugerne.

Virtuelt hø versus nyheder

Carsten Worsøe kom med en fin sammenligning af to produkter man kan købe til iPaden. Hvad er det der gør, at folk er villig til, at betale kr. 48,- for “virtuelt hø” til en “virtuel pony” og ikke vil betale kr. 12,- for nyheder fra Nordjyske?

Carsten Worsøe kom selv med et godt bud, nemlig, at betalingsmåden på Nordjyske var for bøvlet versus App-Stores nemme 1-click betalingsmåde herudover, så opfatter brugerne af iPads ikke nyheder som værende af værdi.

Produktet skal være en fysisk oplevelse

Det der, for mig, virkelig rykkede i Carsten Worsøes forelæsning var, at han gjorde opmærksom på, at de produkter der laves til iPad skulle være en “fysisk oplevelse”. Med en fysisk oplevelse mente han, at man skal designe fx undervisningsmateriale der reagerer på lyd, flash, vibrator og animation. Det er ting man ikke kan bringe i spil i fx en almindelig PDF fil.

Udover forelæsninger på seminariet prøvede vi også rapid prototyping på egen krop:

Rapid prototyping af en App

Da jeg på arbejde er igang med at designe en App, passede det som fod i hose, at vi blev udsat for “rapid prototyping”. Øvelsen gik ud på, at vi blev sat sammen i grupper hvor vi fik følgende spørgsmål at forholde os til:

  • Hvilke læringspotentialer er der i en iPad?
  • Hvad er det pædagogiske og læringsmæssige eller arbejdsmæssige formål bag at benytte tablet computing i min organisation?
  • Hvad skal tabletten understøtte os i eller gøre muligt for os?
  • Hvilke kravspecifikationer skal den have (her handlede det om at stimulere tanker, ideer og fremtidige ønsker for brug af tablet computing)

Det fine ved den måde øvelsen blev gennemført på var, at der blev taget udgangspunkt i en socialdetermistisk udvikling frem for en teknologidetermistisk udvikling, hvilket vil sige, at vi skulle fokusere på hvad vil vi have Appen til at gøre (og derpå “regne baglæns”) i stedet for hvad der er teknologisk muligt.

Resultatet af vores rapid prototyping af en App til iPad

Vores gruppe endte op med en App som skulle gøre undervisningsmaterialet i form af  læringsobjekter “mere nærværende” for den enkelte kursist ala iPad magasiner som Wired og Al Gores Our Choise (se eksempler på de to magasiner herunder). Netop ved at Appen skulle være en “fysisk oplevelse” ved brug af flash, vibrator, lyd og animationer og ad den vej inddrage læringsstile i. Herudover skulle det i vores App også være muligt, at “dele indholdet” imellem de forskellige Apps (ala Share Board til iPad).

Resultatet af vores rapid prototyping af en App til iPad

Herover ses resultatet af vores rapid prototyping af en App til iPad. Til venstre ses muligheden for, at man kan dele iPaden i kollaborativ sammenhænge og til højre ses vores forsøg på, at gøre indholdet til en fysisk oplevelse.

Se en demonstration af Wired Magazine iPad herover

Se Al Gores “Our Choice” – an iPad app

Alt i alt en super dag med masser af inspiration til min arbejdspraksis fremover og hvor der blev vist hvilke læringspotentialer der kan være i en iPad.

Har du prøvet rapid prototyping eller App udvikling?

Kom med nogle kommentarer eller videndel om det, hvis du har set resultater af rapid prototyping eller hvis du selv har prøvet det på egen krop 🙂

Har du eventuelt også nogle gode råd i forbindelse med udvikling af læringsmateriale, så er jeg meget interesseret i at høre om det her på bloggen 🙂

Mvh Torben Møller 🙂

The Power of diversity

Efter at have læst Barbara Prashnigs bog “The Power of diversity” (afstedkommet af hele læringstilsdebatten på vores First Class forum) har jeg for en lille uges tid siden igangsat udvikling af læringsstilsmateriale efter Barbaras tankegang.

Se et eksempel fra Barbara Prashnigs bog

Link til Barbara Prashnigs bog på Google BooksFølgende eksempel fra hendes bog kan ses på Google Books (Prashnig, 2004, s. 14 og 15) viser fint hendes måde at opbygge undervisningsmaterialet på. Man skal ifølge Barbara Prashnig lave kursusmaterialet, så det “taler” til både den holistiske og analytiske tankegang.

Måden vil være et godt supplement til eksisterende litteratur hos os, hvor tiden / IKTen ikke tillader, at der laves læringsstilsmateriale ala Malberg.

Se Barbara Prashnig omtale “The Power of diversity”

Barbara omtaler bogen kort i dette video indslag (01:25 min. inde i videoen).

Hvor kan Barbara Prashnig konkret anvendes hos os?

Jeg ønsker, at lave nogle små “læringsstils-indstiksfoldere” (LIF) hvori de “læringspointer” der skal læres præsenteres både:

  • holistisk (der tegnes og illustreres ved hjælp af figurer, mind-maps etc), og
  • analytisk (her stilles “læringspointen” mere stringent op, men som I kan se i ovenstående eksempel så leges der også med typografien, så den dimension også tænkes med ind).

læringsstils-indstiksfolderne skal herpå lægges ind i det eksisterende litteratur, det vil sige i eksisterende grundbøger etc.

Head First bogserien – samme stil ala Barbara Prashnig…

Foto af "Head First" bog - klik her for at se eksempel på indholdetJeg har selv oplevet, at tage et MySQL og PHP programmeringskursus på IT Universitetet i Kbh og den analytiske tilgang til undervisning, som IT undervisere på ITU havde til undervisning (forelæsningsmetoden og “hør nu på mig metoden”), hvor jeg som den lærende sad inaktiv og “kun” lyttede var ved at “dræbe mig” indtil jeg fik fat i nogle lærebøger omkring programmering lavet netop efter Barbara Prashnigs metode – og voila, jeg var tændt…!

Se eksempel på “Head First” serien: http://www.amazon.com/Head-First-MySQL-Lynn-Beighley/dp/0596006306#reader_0596006306

Refleksion over praksis…

Men, men, men jeg er jo bange for, at falde i “Malbergs læringsstils fælde” (man sender kun på den kanal man selv er mest disponeret for når man selv underviser) – er jeg ved at indføre denne form for undervisningsmateriale “bare fordi” det virker på mig og min læringsstil? – eller er der tænkt nok på den analytiske kursist

Din sparring ønskes

Hvad er din  umiddelbare reaktion? (hvordan virker de to eksempler på dig – er det noget du “synes om” eller ej og hvorfor?) og har du evt. konkrete forbedringsforslag til denne konkrete materialeudvikling, jeg har iværksat i min egen arbejdspraksis?

Mvh Torben Møller 🙂

Litteratur:

  • Prashnig, B. (2004). The power of diversity (UK ed.). Stafford: Network Educational.
  • Lynn Beighley og Michael Morrison – Head First PHP & MySQL: O’Reilly
Posted by: Torben | 1. oktober 2011

Forskellen på WordPress.org og WordPress.com

WordPress logo

 

 

Erfaringer med WordPress.com

Hmm – skal lige vænne mig til, at der er forskel på WordPress.org udgaven og denne mere skrabede, men superhurtige og nemme udgave af WordPress – nemlig WordPress.com.

Jeg arbejder normalt med WordPress.org udgaven når jeg blogger på iLæring.dk.

Hvad er så forskellen på org og com udgaven?

I WordPress.org udgaven har man som webmaster mange flere muligheder, men jeg må tilstå, at efter jeg har arbejdet med WordPress.com udgaven her i forbindelse med mit MIL studie, så overrasker den mig med sin hurtighed og smidighed – dog er det på bekostning af funktionalitet, udvidelsesmuligheder etc. Jeg fandt i øvrigt en god sammenligning mellem de to WordPress udgaver.

Kan WordPress.com udgaven så bruges til noget i læringsøjemed?

Bestemt, WordPress.com udgaven er det et super web 2.0 værktøj, der nemt kan introduceres i fx folkeskolens overbygning. Man skal som lærer / IT vejleder ikke tænke på om man nu har en udbyder med en server, hvor PHP/MySQL osv. er installeret – man skal blot fokusere på  indholdet og det er en stor hjælp…!

Posted by: Torben | 1. oktober 2011

Så er torbenmoellerblog klar til take off :)

WordPress logo

10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1 – ready for take-off…

  • WordPress.com blog sat op? – tjek…!
  • Logo tilrettet? – tjek…!
  • Fået rettet widgets i motorrummet til? – tjek…!
  • Fundet alternative løsninger på nogle af de problemer jeg stødte på undervejs? – tjek…!
  • Klar til at gå i luften? – tjekøøøøøh – lige et øjeblik – skal jo først have skrevet dette “kom i gang indlæg” – så “næsten tjek”

Efter nogle timers hårdt slid, så er https://torbenmoellerblog.wordpress.com efterhånden klar til, at “lette” 🙂

WordPress TV

Jeg har i opbygningen af min WordPress blog haft stor glæde af WordPress TV. Se f.eks. hvordan du får RSS feeds ind på din WordPress blog: http://wordpress.tv/2009/08/03/the-rss-widget-for-wordpress-com/

…but, Houston – we have a problem…

Jeg arbejder en del med at forstå begrebet “blogroll” her på WordPress, men desværre kunne jeg ikke finde et WordPress TV indslag omkring “Blogroll” 😦

Jeg har bl.a. fundet følgende omkring “blogroll” – så okay, jeg er med på, at en “blogroll” er en form for link manager…
– men er der mon nogle af min “MIL mates” der nemt kan forklare på “almindelig dansk” hvad formålet med en “blogroll” er – eller sagt på en anden måde, hvorfor skulle man indsætte en “blogroll” på sin blog?

Happy blogging 🙂

Kategorier